Krisen kradser kunsten. Kradser kunsten krisen? – Af Lennart Larsen

Af admin

Kunstmuseerne skal lede længe efter millionerne.
Kunsten skal ud, hvor folk færdes siger kulturministeren.

I Danmark har vi mere end 75 kunstmuseer (www.kunstonline.dk/diverse/museer) fordelt over hele landet
Langt de fleste af disse fører en stilfærdig tilværelse uden landsdækkende opmærksomhed, men det kan være at denne ubemærkethed ikke længere kan få lov at fortsætte. Kulturministeren præsenterede den 2. december sit kulturpolitiske udspil Kultur for alle, som lægger op til, at de kulturtilbud som findes på muséer, teatre og andre kulturinstitutioner skal integreres i danskernes hverdag.
Tiltaget kommer samtidig med at nogle af vores største kunstmuseer har ondt i økonomien og svært ved at skaffe sponsorerer til deres virksomhed, så måske kan Kultur for alle være med til at afhjælpe nogle af de problemer, som museerne kæmper med og samtidig glæde kulturministeren.

På kunstmuseet Louisianas hjemmeside kan man allerede læse følgende ”Man behøver ikke at interessere sig udtalt for kunst for at være medlem af Louisiana Klubben. Der er mange – også familier – der blot bruger stedet som et udflugtsmål; en tur langs kysten, en kaffe i cafeen, en koncert eller Louisiana Live om aftenen. Medlemmerne bruger kort sagt huset som meget mere end et museum.”  Et medlemskab koster 585 kr. årligt for ét par, børn op til 18 år er gratis, og som der skrevet står ”man behøver ikke at interessere sig udtalt for kunst.”

… Læs mere

IGNOKRATI

Af Den Sure Mand Og Havet

Thomas Friedman fra New York Times kalder styret i Afghanistan for et KLEPTOKRATI. Vi er altså i krig, eller som den tidligere statsminister kaldte det: “På en humanitær mission”, for at skabe trygge og gode rammer og arbejdsro for en flok tyve, stratenrøvere, narkobaroner og bedragere,som udnytter og  udbytter befolkningen, hjælpeorganisationer og alle andre velmenende fjolser de kommer i nærheden af.

Følger vi Thomas Friedmans logik må det danske styre være et IGNOKRATI, og igen har den tidligere statsminister leveret forklaringen i en enkelt sætning:” Der er ikke noget at komme efter!”

Når militærstyret i Myanmar fængsler fredelige munke,  kalder vi det et anslag mod ytringsfriheden. Når den Ignokratiske regering i Danmark uskadeliggør en flok nonner og munke fra en lovlig demonstration, kalder regeringen det for et forsvar for ytringsfriheden.

Når præstestyret i Teheran anholder 1000 demonstranter kalder Ignokraterne det for et overgreb mod menneskerettighederne. Når det danske politi gør det samme, er det for at forhindre forbrydelser.

Ikke alene har Ignokraterne fumlet en klimaaftale væk, det er også lykkedes dem at fængsle Greenpeace folk, som med vanlig sans for humor fik deres budskab ud. Et par Greenpeace ledere fra Spanien blev holdt indespærret hen over nytår, sammen med mindst en officiel delegeret fra Kenya. Og det er så Ignokraternes udbytte af en historisk chance for at gøre noget af betydning. Ikke voldsomt imponerende.

I gamle dage kunne vi være stolte af ombudsmands institutionen og rigsrevisionen, som var en slags kontrol af magtgale politikere. Ignokraterne vil skide på den slags institutioner. Når rigsrevisionen således påpeger at Ignokraterne har brugt skatte penge på at forgylde privathospitaler, så hører vi den igen:”Der er ikke noget at komme efter.”

I det hele taget har Ignokraterne taget livet af den sidste rest af troværdighed i det danske politiske system med en systematisk og enkel strategi: “Sæt tallene sammen på en ny måde. Indregn de midler I har fjernet og tæl dem dobbelt med, og forlæng eventuelt perioden der tales om.”

Vi har hørt det til ulidelighed de sidste 8 år. Når en Ignokrat bliver spurgt om nedskæringer på velfærdsområdet sættes strategien ind prompte: ” Vi har tilført området milliarder.”

“Der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der er ikke en frø…”

… Læs mere