FERIEMINISTEREN HAR GJORT DET IGEN!!!!

Af Den Sure Mand Og Havet

Ferieministeren meldte afbud til klimamøde skriver BT d.25/7- 2010. Hun foretrækker at holde ferie med familien i Italien!!
Det er politisk harakiri for åben skærm!
Har den stakkels pige ingen rådgivere?

Oprindelig blev hun kaldt “et friskt pust” fra Hirtshals, i dag er det friske så snarere  blevet til en fis i en hornlygte.
Man får næsten ondt af folk der i den grad mangler dømmekraft. Det er jo lige før det ikke kun er mangel på politisk tæft. Karakterbrist? Megalomani?

http://www.berlingske.dk/politik/lene-espersen-i-endnu-en-rejsesag

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1379306.ece

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1381453.ece

Når nok, er nok

Af Preben Sauerberg

Begrebet metaltræthed kendes af de fleste. Det betyder, at et materiale har nået det punkt, hvor det indenfor en overskuelig fremtid vil bryde sammen. Årsagerne kan være mange, men når tidspunktet er nået, bryder det pludselig sammen. Det kan have fatale følger, men kan også betyde, at man undgår en katastrofe, hvis man opdager det i tide. Dvs. før det bryder sammen. Vi er ved at være nået det punkt nu.

Gennem mange år har vi haft en borgerlig regering støttet af Dansk Folkeparti. Det har betydet, at regeringen kun har kunnet gennemføre sin politik, hvis man accepterede Dansk Folkepartis Islam fobier. Til gengæld har man i en global opgangstid kunnet registrere økonomisk fremgang for landet som helhed. Her taler vi ikke om de grupper, som den siddende regering altid har set skævt til, men om den majoritet som havde fast arbejde, højere løn etc. I den situation kan det godt være vanskeligt at føle solidaritet med minoritetsgrupper, som jo alligevel nok i sidste ende selv er skyld i deres placering på bunden af samfundet.

Den siddende regering sneg ad bagdøren privatiseringen ind i velfærdssamfundet, fordi det skulle være så godt med den fri konkurrence. Private hospitaler med mere end generøse aftaler med borgerlige politikere. Privat rengøring, madlavning, havearbejde osv. osv.

Da Fogh havde set hvilken vej vinden blæste, var det jo heldigt, at der kom en ledig stilling hos Nato, så Lars Løkke kunne overtage fallitboet med alt hvad dertil hører af hjælpepakker mig her og hjælpepakker mig der. Det har ikke gjort det nemmere for Lars Løkke at lægge ud med et mere end kompliceret COP15 topmøde i København, hvor statsministerens lederevner blev sørgeligt eksponeret. Det blev virkelig ”Kejserens nye klæder”, hvor alverden kunne se en mødeleder, som higede efter succes, gå fuldstændig død i forsøget på at skabe det forlig, som ingen af de virkelig store CO2 syndere var interesserede i.

… Læs mere

IGNOKRATI

Af Den Sure Mand Og Havet

Thomas Friedman fra New York Times kalder styret i Afghanistan for et KLEPTOKRATI. Vi er altså i krig, eller som den tidligere statsminister kaldte det: “På en humanitær mission”, for at skabe trygge og gode rammer og arbejdsro for en flok tyve, stratenrøvere, narkobaroner og bedragere,som udnytter og  udbytter befolkningen, hjælpeorganisationer og alle andre velmenende fjolser de kommer i nærheden af.

Følger vi Thomas Friedmans logik må det danske styre være et IGNOKRATI, og igen har den tidligere statsminister leveret forklaringen i en enkelt sætning:” Der er ikke noget at komme efter!”

Når militærstyret i Myanmar fængsler fredelige munke,  kalder vi det et anslag mod ytringsfriheden. Når den Ignokratiske regering i Danmark uskadeliggør en flok nonner og munke fra en lovlig demonstration, kalder regeringen det for et forsvar for ytringsfriheden.

Når præstestyret i Teheran anholder 1000 demonstranter kalder Ignokraterne det for et overgreb mod menneskerettighederne. Når det danske politi gør det samme, er det for at forhindre forbrydelser.

Ikke alene har Ignokraterne fumlet en klimaaftale væk, det er også lykkedes dem at fængsle Greenpeace folk, som med vanlig sans for humor fik deres budskab ud. Et par Greenpeace ledere fra Spanien blev holdt indespærret hen over nytår, sammen med mindst en officiel delegeret fra Kenya. Og det er så Ignokraternes udbytte af en historisk chance for at gøre noget af betydning. Ikke voldsomt imponerende.

I gamle dage kunne vi være stolte af ombudsmands institutionen og rigsrevisionen, som var en slags kontrol af magtgale politikere. Ignokraterne vil skide på den slags institutioner. Når rigsrevisionen således påpeger at Ignokraterne har brugt skatte penge på at forgylde privathospitaler, så hører vi den igen:”Der er ikke noget at komme efter.”

I det hele taget har Ignokraterne taget livet af den sidste rest af troværdighed i det danske politiske system med en systematisk og enkel strategi: “Sæt tallene sammen på en ny måde. Indregn de midler I har fjernet og tæl dem dobbelt med, og forlæng eventuelt perioden der tales om.”

Vi har hørt det til ulidelighed de sidste 8 år. Når en Ignokrat bliver spurgt om nedskæringer på velfærdsområdet sættes strategien ind prompte: ” Vi har tilført området milliarder.”

“Der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der er ikke en frø…”

… Læs mere

COP15 og følgerne af dette

Af Preben Sauerberg

 Nu og da har man indtryk af, at noget stort ligger og venter lige for næsen af en. Mon ikke det var den fornemelse Connie Hedegaard og andre med hende havde, da vi begyndte COP15 i København for nogle uger siden. Egentlig var det jo for naivt at forestille sig, at dette topmøde skulle lykkes. Alt for mange forskelligt rettede forventninger var på spil. Alt for mange større og mindre egoer skulle gå op i en højere enhed. Fra gigantiske økonomiers succes til ubetydelige staters overlevelse.

Men rolig nu. Lad os begynde med begyndelsen. Den ligger trods alt minimum 15 møder tilbage i tiden. Når vi havde skruet forventningerne så højt op, skyldtes det jo ikke mindst, at mødet var forberedt af Connie, som trods alt har forstand på de dele, som skulle diskuteres og besluttes på mødet i København.

Alle de mest betydningsfulde beslutningstagere i verden ville være repræsenteret, og så kan det jo ikke gå galt. Eller er det netop derfor dømt til at gå galt?

Små østaters overlevelse lå som en truende skygge over topmødet. Stater vi aldrig har hørt om, men som pludselig blev utroligt aktuelle i Bella Centret i København. Statsledere som på indlevende vis kunne fortælle om udryddelse af deres øer, lande eller stater.

Store lande, hvis økonomier ville blive påvirkede af en bindende traktat i København, trak selvfølgelig i modsat retning af disse små ubetydelige stater, hvis indflydelse på verdenspolitikken er minimal, og som derfor ikke har krav på at blive hørt. Havde disse østater så endda haft olie eller andre vigtige ting i deres undergrund, havde udgangspunktet trods alt været et ganske andet.

… Læs mere

Samfundets bæredygtighed?

Af Christian Frantzen

Er det samfund vi alle kender i dag overhovedet et bæredygtigt samfund, som vi kan leve videre i med god samvittighed overfor de kommende generationer?

Vores samfund som vi kender det i dag har et ekstremt overforbrug af jordens ressourcer. Vi bruger over 40% mere end hvad jorden kan producere og konsumere. Vi udleder i stor grad alt for meget Co2 ved skibstransport, flytransport, biltransport, etc., men der er også andre steder som mange ikke tænker på.

Når vi køber ind i vores lokale supermarked, hvor meget belaster vi da mijøet og samfundet? Først er der produktionen af den vare vi køber, så er der forpakningen, og der er den transport som er forbundet med fragt af varerne. Men hvad sker der når vi smider emballagen ud igen? Vi ser som det sidste den flinke skraldemand køre væk med vores rester af hverdagens forbrug.

I “gamle” dage var det meget normalt med lossepladser, og huller i jorden, hvor vi let kunne komme af med vores affald. Vi har dog fået øjnene op for, at det ikke er en bæredygtig løsning, og har fundet andre metoder. En af dem er forbrænding af affaldet, men hvor god er den for miljøet? Den er langt fra god, men man kan dog argumentere for den i og med vi producerer varme når vi brænder affald af mange steder i Danmark. Flere lande sejler deres affald ud af landet for at omgå problemet.

Den forbruger livsstil der efterleves i USA kræver over 5 jorde for at være i ballance. I dette syn er det heldigt at mange lande stadig er underudviklede, og er det i virkeligheden et incitament til at “holde” disse lande underudviklede?

Der er uden tvivl brug for at der bliver tænkt i andre materialer til forpakning til privatforbrug, og i endnu højere grad til erhvervet som står for langt størstedelen af forureningen og skraldet som udledes. Når vi køber et produkt i supermarkedet, er en hensigtsmæssig destruktion af affaldet ikke indregnet i prisen. Det vil sige at tilbage med sorteper sidder regeringen, som i form af skatter må indkræve i nødvendigt omfang. Kan man ikke lave dette anderledes, så de der sviner meget, selv kan stå for den store del, og supermarkederne ligeledes bliver tvunget til at ilægge afgift i prisen, i stedet for at sælge til “udsalgspris” og lade borgerne stå med regningen.

Mange lande hvor forpakninger og produkter produceres bliver der ikke slået ned på “dårlig miljø etik”, som der i den grad gør i EU. Er den eneste måde at vende dette ikke, at de som lægger pengene i produktionerne presser pruducenterne? Så længe vi som forbrugere løber langt efter den bedste pris på alting, er det en kamp mod tiden, da vi på den måde er med til at gøre det attraktivt at producere i lande som ikke har samme miljøpolitik som os, og som af den gund også vil tage imod vores affald. Så kan vi sidde her i lille danmark med vores flotte co2 tal, mens andre lande bliver store syndere i vores gode livsstils navn.