FERIEMINISTEREN HAR GJORT DET IGEN!!!!

Af Den Sure Mand Og Havet

Ferieministeren meldte afbud til klimamøde skriver BT d.25/7- 2010. Hun foretrækker at holde ferie med familien i Italien!!
Det er politisk harakiri for åben skærm!
Har den stakkels pige ingen rådgivere?

Oprindelig blev hun kaldt “et friskt pust” fra Hirtshals, i dag er det friske så snarere  blevet til en fis i en hornlygte.
Man får næsten ondt af folk der i den grad mangler dømmekraft. Det er jo lige før det ikke kun er mangel på politisk tæft. Karakterbrist? Megalomani?

http://www.berlingske.dk/politik/lene-espersen-i-endnu-en-rejsesag

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1379306.ece

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1381453.ece

IGNOKRATI

Af Den Sure Mand Og Havet

Thomas Friedman fra New York Times kalder styret i Afghanistan for et KLEPTOKRATI. Vi er altså i krig, eller som den tidligere statsminister kaldte det: “På en humanitær mission”, for at skabe trygge og gode rammer og arbejdsro for en flok tyve, stratenrøvere, narkobaroner og bedragere,som udnytter og  udbytter befolkningen, hjælpeorganisationer og alle andre velmenende fjolser de kommer i nærheden af.

Følger vi Thomas Friedmans logik må det danske styre være et IGNOKRATI, og igen har den tidligere statsminister leveret forklaringen i en enkelt sætning:” Der er ikke noget at komme efter!”

Når militærstyret i Myanmar fængsler fredelige munke,  kalder vi det et anslag mod ytringsfriheden. Når den Ignokratiske regering i Danmark uskadeliggør en flok nonner og munke fra en lovlig demonstration, kalder regeringen det for et forsvar for ytringsfriheden.

Når præstestyret i Teheran anholder 1000 demonstranter kalder Ignokraterne det for et overgreb mod menneskerettighederne. Når det danske politi gør det samme, er det for at forhindre forbrydelser.

Ikke alene har Ignokraterne fumlet en klimaaftale væk, det er også lykkedes dem at fængsle Greenpeace folk, som med vanlig sans for humor fik deres budskab ud. Et par Greenpeace ledere fra Spanien blev holdt indespærret hen over nytår, sammen med mindst en officiel delegeret fra Kenya. Og det er så Ignokraternes udbytte af en historisk chance for at gøre noget af betydning. Ikke voldsomt imponerende.

I gamle dage kunne vi være stolte af ombudsmands institutionen og rigsrevisionen, som var en slags kontrol af magtgale politikere. Ignokraterne vil skide på den slags institutioner. Når rigsrevisionen således påpeger at Ignokraterne har brugt skatte penge på at forgylde privathospitaler, så hører vi den igen:”Der er ikke noget at komme efter.”

I det hele taget har Ignokraterne taget livet af den sidste rest af troværdighed i det danske politiske system med en systematisk og enkel strategi: “Sæt tallene sammen på en ny måde. Indregn de midler I har fjernet og tæl dem dobbelt med, og forlæng eventuelt perioden der tales om.”

Vi har hørt det til ulidelighed de sidste 8 år. Når en Ignokrat bliver spurgt om nedskæringer på velfærdsområdet sættes strategien ind prompte: ” Vi har tilført området milliarder.”

“Der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der er ikke en frø…”

… Læs mere

COP15 og følgerne af dette

Af Preben Sauerberg

 Nu og da har man indtryk af, at noget stort ligger og venter lige for næsen af en. Mon ikke det var den fornemelse Connie Hedegaard og andre med hende havde, da vi begyndte COP15 i København for nogle uger siden. Egentlig var det jo for naivt at forestille sig, at dette topmøde skulle lykkes. Alt for mange forskelligt rettede forventninger var på spil. Alt for mange større og mindre egoer skulle gå op i en højere enhed. Fra gigantiske økonomiers succes til ubetydelige staters overlevelse.

Men rolig nu. Lad os begynde med begyndelsen. Den ligger trods alt minimum 15 møder tilbage i tiden. Når vi havde skruet forventningerne så højt op, skyldtes det jo ikke mindst, at mødet var forberedt af Connie, som trods alt har forstand på de dele, som skulle diskuteres og besluttes på mødet i København.

Alle de mest betydningsfulde beslutningstagere i verden ville være repræsenteret, og så kan det jo ikke gå galt. Eller er det netop derfor dømt til at gå galt?

Små østaters overlevelse lå som en truende skygge over topmødet. Stater vi aldrig har hørt om, men som pludselig blev utroligt aktuelle i Bella Centret i København. Statsledere som på indlevende vis kunne fortælle om udryddelse af deres øer, lande eller stater.

Store lande, hvis økonomier ville blive påvirkede af en bindende traktat i København, trak selvfølgelig i modsat retning af disse små ubetydelige stater, hvis indflydelse på verdenspolitikken er minimal, og som derfor ikke har krav på at blive hørt. Havde disse østater så endda haft olie eller andre vigtige ting i deres undergrund, havde udgangspunktet trods alt været et ganske andet.

… Læs mere