Home » Lokalpolitik » Nylige Indlæg:

LENE ESPERSEN FORFULGT USKYLDIGHED?

Af Den Sure Mand Og Havet

Lene Espersen mener hendes kritikere er usaglige, og at hun er udsat for en urimelig hetz.
Vi er sikkert mange der mener, at det er urimeligt, at en travl mor ikke kan holde de ferier og pauser fra arbejdet, som er nødvendige for hendes velbefindende,og vi vil til enhver tid vende kritikken mod den urimelige chef, der har udnævnt staklen til et job hun ikke magter. Problemet er at denne idiotiske chef, som har udnævnt den travle mor til et job hun ikke magter  også hedder Lene Espersen.
Det er ikke første gang Lene Espersen føler sig forfulgt af idioter. Som justitsminister lykkedes det hende at kalde juridiske eksperter, som havde indlysende indvendinger mod hendes makværk af lovgivning, for et hysterisk hylekor.
Justitsminister kunne hun heller ikke finde ud af at være!
Så blev hun økonomiminister, hvor hendes største bedrift var at overse den økonomiske krise!

Lene Espersen mener kritikken af hende er usaglig. Måske bunder det hele i at Lene Espersens udnævnelse af Lene Espersen er usaglig!
Der må være grænser for hvor langt op i systemet man sparker inkompetencen.

Hvis Lene Espersen virkelig er så utilfreds med befolkningen, skulle hun måske vælge sig et andet folk.

HISTORIEN OM EN FORUDSIGELIG SKANDALE

Af Den Sure Mand Og Havet

Uden at at tage stilling til hvorvidt Helle Thorning og hendes mand har søgt at skattetænke ud over almindelig anstændighed, så viser sagen, at en toppolitiker har åbnet flanken for et forudsigeligt angreb, ved ikke at være omhyggelig og forudseende vedrørende sine private forhold.

Helle Thorning kalder sine svar til skat og justitsministeriet for sjusk.
Det er snarere  torskedumt og hovedløst ikke at lukke den flanke på forhånd!

Hvis Helle Thorning var en “almindelig” borger, som havde en halv-dårlig revisor som eneste rådgiver,kunne det have være en undskyldning. Men Helle Thorning er ikke en  ”almindelig” borger! Hendes netværk af tidligere ministre og et effektivt partiapparat dækker vidtgående kompetencer, som til enhver tid kunne have bistået hende på alle måder.
Hendes valg er  udtryk for manglende dømmekraft og ringe lederskab! Og til syvende og sidst er det vel også  strengt taget ubegavet!
Hold kæft hvor er det dumt!

FERIEMINISTEREN HAR GJORT DET IGEN!!!!

Af Den Sure Mand Og Havet

Ferieministeren meldte afbud til klimamøde skriver BT d.25/7- 2010. Hun foretrækker at holde ferie med familien i Italien!!
Det er politisk harakiri for åben skærm!
Har den stakkels pige ingen rådgivere?

Oprindelig blev hun kaldt “et friskt pust” fra Hirtshals, i dag er det friske så snarere  blevet til en fis i en hornlygte.
Man får næsten ondt af folk der i den grad mangler dømmekraft. Det er jo lige før det ikke kun er mangel på politisk tæft. Karakterbrist? Megalomani?

http://www.berlingske.dk/politik/lene-espersen-i-endnu-en-rejsesag

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1379306.ece

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1381453.ece

Privatiser dele af sundhedssektoren

Af Christian Frantzen

Jeg synes gang på gang man hører om sparerunder, fyringer og manglende kompetence i plejesektoren. Nu taler jeg om plejehjem i denne forbindelse. Hvorfor er det at Danmark er så langt bagud? Hvorfor er det at vores politik i mange år har været at “staten ved bedst og kan bedst”. Hvorfor er det at vi ser så dårligt, at vi end ikke ser det der sker på den anden side af sundet? – I Sverige driver store selskaber, heriblandt Danske selskaber plejehjem med en effekt langt højere end den der bliver tilbudt i danmark og til en pris der vist næppe skal bringes for meget frem i lyset, da det ville bringe vores “stats monopolistiske” systemer i forlegenhed.

Hvad er det der holder Danmark tilbage. Er det befolkningen som stoler mere på staten end på de private selskaber? Jeg tror det næppe, for personalet er jo det samme, administrationseffektivitet og indkøbsaftaler bliver effektiviseret og nedbringer derved omkostninger.

Jeg tror simpelthen der er en holding til at særlige arbejdsområder skal ligge hos staten, men det er hidtil ikke lykkedes for mig at forstå hvorfor?

Med udgangspunkt i bedre levevilkår og billigere drift kan jeg ikke forstå at man ikke med det samme udliciterer plejehjem på samme plan som i Sverige. Ja nogle drives der da privat i Danmark, men kun en brøkdel at hvad der drives privat i andre lande.

Mvh.

FERIEMINISTER LENE ESPERSEN

Af Den Sure Mand Og Havet

Lene Espersen havde umanerlig travlt med at sætte sig på udenrigsministeriet i stedet for en kapabel Per Stig Møller.
Så nægtede hun at tage arbejdet alvorligt. Hun tog på ferie.
Så prøvede hun med mærkværdige undskyldninger.
For at føje spot til skade, fik hun udenrigsministeriet til at arrangere et ultrakort alibimøde med en uforstående Spansk udenrigsminister.
Hele manøvren gik ud på, at Lene Espersen kunne tage militærets Golfstream Jet ned til Spanien, for at besøge sin mor i skattely!
Uduelighed på et højt plan!

STRAFFEPAKKEN – AT RETTE BAGER FOR SMED

Af Den Sure Mand Og Havet

Så blev vi præsenteret for regeringens såkaldte “genopretningspakke”. Det kræver en ualmindelig dårlig hukommelse, hvis man mener de arbejdsløse, børnefamilierne og de uddannelsessøgende er skyld i en verdensomspændende krise!
Krisen blev skabt af umådeholden grådighed i den finansielle sektor. Og hvad gjorde regeringen ved det? Vi gav den finansielle sektor to bankpakker fulde af gode skattekroner. Og så fulgte vi op med skattelettelser til de rigeste. Og nu skal regningen betales af de fattigste!
Sådan gør vi i DK.

I Tyskland søger man at lovgive mod hæmningsløs spekulation i finanssektoren. I USA lovgiver man mod Wallstreets spekulationer.
I Danmark retter vi bager for smed!!

Claus Hjort Fængslet

Af Den Sure Mand Og Havet

Ved en rigsretssag i aftes blev Claus Hjort dømt skyldig i lovbrud og misinformation af folketinget. Her til morgen blev han efterfølgende anholdt og fængslet.
“Ingen forbrydere skal føle sig sikre her i landet,” udtaler Brian Mikkelsen.
Dansk Folkeparti ønsker straffen for at misinformere folketinget hævet fra de nugældende 2 år ubetinget, til 12 års fængsel.
“Vi kan ikke have politikere der bryder dansk lov!” udtaler Pia Kjærsgaard og fortsætter:” Alle er lige for loven!”

Magtbrynde og ryggesløshed

Af Preben Sauerberg

Så er kommunal- og regionsvalget overstået. Tilbage står en række forbløffede vælgere. Ikke fordi de ikke fik stemt. Snarere pga. det forstemmende efterspil.

 

For 4 år siden havde et TV hold fået lov til at følge Klaus Bondams forsøg på at blive radikal borgmester i København. Allerede på dette tidspunkt kunne man som tilskuer få et indtryk af en ryggesløs person, som uden hensyntagen til andre mennesker gik målrettet efter sin borgmester post. Rænkespil efter rænkespil, hvor idéen om at et ord er et ord og en mand en mand hurtigt blev gjort til skamme.

 

En del af de seere som overværede denne magtliderlige persons egotrip havde sikkert forventet, at det radikale venstre ville have ryddet op før det næste kommunalvalg. Det skete ikke. Hovedbestyrelsen i det radikale venstre fortryder sandsynligvis i dag bittert at de ikke havde foretaget det indgreb, der var nødvendigt.

 

Da valgresultaterne kommer frem ser seerne en Klaus Bondam forsøge at inddrage Manu Sareen i sin glæde over at øjne en chance for genvalg, samt en Manu Sareen der ihærdigt forsøger at undgå Klaus Bondams kys og kram.

 

Da Klaus Bondam ikke får tilbuddet om en borgmesterpost af S og SF (valgets store sejrherre), sælger han sig selv til Dansk Folkeparti, som han til gengæld lover poster i flere vigtige udvalg. Få vælgere glemmer nok at samme Klaus Bondam så sent som på valgdagen taler dunder mod netop Dansk Folkeparti.

… Læs mere

AdvertisementAdvertisementAdvertisementAdvertisement

RSS Politiken Politik (RSS)

RSS JP (RSS)

Sådan gør du

Klik på REGISTRER i øverste venstre hjørne, og følg vejledningen eller registrer/login i boksen nedenfor. - Når du laver et nyt indlæg, kan du med fordel tildele det en kategori, så det er lettere for andre at finde frem til. Er du i tvivl kan du sende en mail til info@samfundsdebat.dk med dit fulde navn og email adresse, så opretter vi dig. Herefter kan du let ændre din kode, når du har logget ind. Velkommen til samfundsdebat.dk

Log ind



Nye Kommentarer

  • Preben Sauerberg: Vi lever i verdens lykkeligste land, ifølge en international...
  • Haabet: "kan fru. Jensen administrerer et land og det der hører til....
  • C.Lykkeby: Kirken skyder sig selv i foden i en tid hvor medlems tallene...
  • C.Lykkeby: Du som privatperson bliver repræsenteret af den eller det pa...
  • elo1: PS....som du ved er vi forhenværende selvstændige erhvervdri...

RSS Information Politik

  • Danmarkshistorien er også filmskabernes 22. februar 2012
    Otte hjemmeværnsfolk står foran den nye biograf BioCity i Randers. Hver af dem holder en fakkel. En niende camouflageklædt person står lidt foran de andre, og han holder en fane. Højt og stolt. I højttalerne kører et lydspor fra BBC’s Her er London, og inde i biografen, der ligger på den i Randers nærmest mytologiserede Thor-grund, er der fyldt med caféborde […]
  • Thorning: Trængslen vil ikke forsvinde 22. februar 2012
    Selvom iagttagere kalder statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) håndtering af sagen om betalingsringen for amatøragtigt, så fortryder statsministeren ikke noget.Tværtimod er det en sejr, at regeringen har lyttet til den massive kritik, der har været af betalingsringen. Det siger Helle Thorning-Schmidt i et interview med Ritzau, efter regeringen onsdag val […]

annonce