Sporten – kort fortalt.
Af Preben Sauerberg
Som en følge af den økonomiske krise og sportens mafiøse bagmænd kan vi nu opleve, hvordan tidligere sunde idrætsklubber enten er truede af økonomisk konkurs eller allerede er gået konkurs. På en måde er det til at forstå, at små og mindre klubber, som i overvejende grad er afhængige af kontingent, kan være konkurstruede. Til gengæld er det uforståeligt, at større og store klubber i den grad mangler overordnet økonomisk styring.
Bestyrelser, administrerende direktører, økonomiansvarlige, kasserere osv. bevæger sig i disse år rundt med fornuften dybt begravet og hovedet i en økonomisk drømmeboble, der er bristet. Hele verden har i nu mere end halvandet år været ramt af recession og økonomisk krise. På trods af dette faktum oplever vi til stadighed økonomisk ufornuft, som i enhver privat familie øjeblikkelig ville være blevet sparket til hjørne. Det gælder spillerindkøb, byggeri af sportshaller, der kun sjældent vil kunne fyldes, investering i feriebyer i udlandet, afhængighed af TV aftaler, der til stadighed skal fornys og forbedres osv. osv. Sponsorerne kræver stadig mere valuta for pengene, de aktive idrætsudøvere kræver en ordentlig løn, stjernerne en urimelig overbetaling, billetpriser der til stadighed stiger og lidt efter lidt afmatter markedet, en overdosis af sport i samtlige medier, mediernes evige hunger efter overskriften, der sælger, osv. osv. Alle disse faktorer har i den grad skubbet til en i forvejen rullende økonomisk katastrofe, så det i dag er vanskeligt at se, hvordan man kan undgå en stribe af uundgåelige konkurser i den nærmeste fremtid.
Når man samtidig tænker på, at midlerne fra Team Danmark til elite udvikling og opfølgning er blevet stadig mindre, så kan man konstatere, at de kolossale resultater danske sportsfolk opnåede i 2009 snart kan være fortid. Mange mindre forbunds midler er enten blevet skåret helt væk eller begrænset i en grad så det er vanskeligt at se, hvordan de skal overleve. Når først de bedste trænere og eliteudøvere er væk, tager det mange år at bygge deres arbejde op igen.
Men tilbage til konkurserne. Frem Boldklub har igennem en årrække været truet af konkurs. Man kan undre sig over, at DBU har accepteret klubbens gentagne redninger i den 11. time. Fremad Amagers færøske redningsmand skulle senere vise sig at blive den udslagsgivende faktor, da en ny bestyrelse faktisk havde reddet klubben, men eneejeren nægtede at give slip på byttet. GOG håndboldklub har gentagne gange været i alvorlige økonomiske problemer. Striben af konkurser har gang på gang væltet ishockey ligaen. Kvindehåndbolden i Danmark er konstant truet af konkurs og kun lukrative TV aftaler holder skuden (her tænkes ikke på eventuelle spillere) på ret kurs. Hvis denne aftale bryder sammen eller ændres fundamentalt, er gode råd mere end dyre.
Det kan virke lidt uforståeligt, at ansvarlige ledere ikke i en årrække suger på labben, benytter hjemlige spillere og trænere, accepterer en større eller mindre nedgang i tilskuertallet, mens man atter får styr på økonomi og klubstruktur.
Nye Kommentarer