En gammel nyhed

Af Preben Sauerberg

En gammel nyhed

Folketingsvalget blev udskrevet for flere dage siden. Ikke overraskende, da det trods alt skulle udskrives indenfor kortere tid under alle omstændigheder.

Mere overraskende var mediernes kommentarer efter den første debat mellem Lars Møller Rasmussen og Helle Thorning Schmith. Heraf fremgår det, at Helle Thornings økonomiske plan er mere uigennemsigtig og hermed også uansvarlig end Lars løkkes. Hvorfor så det. Fordi S og SF’s plan baseres på en Keynsk vækstfilosofi og ønsket om, at alle arbejder en time mere om ugen, samt meget mere. Det vil betyde et umiddelbart overtræk på omkring 10 milliarder. Lars Løkkes underskud på små 85 milliarder kommenteres nærmest ikke.

Blå blok fremstilles som en fasttømret enhed, mens rød blok er splittede på kryds og tværs. Når konservative og radikale herefter går i marken med et udspil om fremtidige brede forlig, breder panikken sig i blå blok, hvor Dansk Folkeparti snakker om faneflugt, mens Ellen Thrane Nørby fra venstre træder vande og forsøger at kigge overbevisende ind i kameraet, mens hun siger, at det nærmest ikke betyder noget for et fremtidigt samarbejde mellem V, K og O.

Der er gået selvsving i V og K’s angreb på S og SF’s plan, fordi den på mange måder er meget liberalistisk.

Når S og SF går med på Venstres boligudspil, må man hellere trække i land, og lægge afstand til et bredt boligforlig, da det vil kunne påvirke det samlede valgresultat.

Tallene flyver gennem luften i alle mediedebatter. Arbejdsløshedstal, nye skatter og afgifter, flere penge til uddannelser og hospitaler osv. osv. Men at opfordre danskerne til at købe nyt hus, før de har solgt det gamle, er sgu da totalt uansvarligt. At det er vores statsminister, der foreslår det, gør vel bare, at vi som almindelige borgere med almindelige familiebudgetter, ryster opgivende på hovederne i erkendelse af vores politikeres mangel på realitetssans.

Borgerne i Danmark ved da godt, at hospitaler og skoler ikke fungerer på trods af kæmpe nedskæringer. Når regeringen kan påvise, at der bruges stadig flere penge på begge områder, må man spørge sig selv, hvad alle disse penge bruges til. Er det kontrolfunktioner? Man skal huske, at der bliver flere og flere områder og hermed sygdomme man kan bekandle. Det betyder øgede udgifter til behandling og udstyr. Der bliver stadig færre ansatte på begge områder, mens effektiviteten er kommet i højsædet, er stress niveauet gået amok, mens de ansatte bliver mere og mere pressede og utilfredse. Se blot blandt mange unge lærere, som skynder sig at finde andet job kort efter ansættelse i den danske folkeskole, når virkeligheden rammer lige igennem de teoretiske anstrengelser fra seminarierne.

Når regionsformanden for Hovedstadsregionen nedvurderer sygeplejersker fra Hillerød, som undrer sig over, at man lukker ned for to nyetablerede afdelinger, bliver man godt nok deprimeret over, at politikere vælger at nedgøre deres medarbejdere for åben skærm med henvisning til, at de selv kunne holde sig orienterede via de notater der ligger fra regionsmøderne, mens de personlige henvendelser til Vibeke Storm ikke bliver besvarede.

Så er der meningsmålingerne. Det virker som om, meningsmålingerne skal martre os dagligt gennem hele valgperioden. Det er utroligt, at meningsmålingsinstutterne nemt forklarer sig ud af kæmpe vælgerforskelle. Det er uproblematisk, synes de. Måske burde alle analyserne være forbudt i hele valgperioden.

Det er utroligt, hvad der bruges af ”valgeksperter”, som dagligt kommenterer dette og hint. Mogensen og Kristiansen, Hans Engell, osv. osv. De vurderer dagligt politikernes kampform og kommer med deres dybtgående analyser, som dagen efter viser sig ikke at holde.

Det er blevet vanskeligere og vanskeligere at forstå det politiske landskab, hvor flere og flere politiske partier favner bredere og bredere i deres iver efter at blive valgt ind i Folketinget og få indflydelse på de næste 4 års politik. Ingen tør tage de langsigtede beslutninger, som rækker ud over deres egen valgperiode.