Hen til kommoden og tilbaws igen…

Af Preben Sauerberg

                                            Hen til kommoden og tilbaws igen… 

De seneste dage har medierne været fyldt med historier om de 80.000 unge, som står udenfor arbejdsmarkedet og er på en eller anden form for overførselsindkomst.

Nu er vi så nået til den Folkeskolereform et bredt flertal i Folketinget besluttede for omkring 4 år siden. Her gennemførte man nye retningslinjer for uddannelsen af folkeskolelærere på trods af de mange advarsler de kompetente grupper kom med.

4 år senere ser vi nu konsekvenserne af det fejlskud, der har betydet, at verdens dyreste skole stille og roligt er på vej mod den internationale bund med hensyn til karakterer hos dagens elever i folkeskolen. At det samtidig har vidtrækkende konsekvenser for gymnasiet og på sigt de videregående uddannelser, er der ingen tvivl om.

Det er lykkedes en række undervisningsministre at skabe så meget ravage i læreruddannelsen og i folkeskolen, at antallet og kvaliteten af folkeskolelærere er faldet til et niveau, som aldrig tidligere set.

Unge håbefulde seminariestuderende vælger primært efter interesse, og fred være med det. Det er bare ikke det der er behov for.

Hvem er det der vælger at blive folkeskolelærere? Er det de studenter, der har så lavt et gennemsnit, at de ikke kan komme på de højere uddannelser? Hvis det er tilfældet, har folkeskolen et problem. Ikke blot nu og her, men også i de kommende mange år.

Når nu diverse undervisningsministre er så begejstrede for grundskolerne i Finland og Singapore, er det vel på tide at se på, hvilken form for uddannelse lærerne har disse steder.

Samtidig er vi nået til det tidspunkt, hvor vi har behov for, at kompetente eksperter indenfor folkeskolen bliver hørt og får lov til at udstikke langsigtede planer, som ikke ændres blot fordi valgloven kræver et valg mindst hvert 4. år. Det er på tide, at politikerne tør betro disse eksperter ansvaret for folkeskolen for en længere periode.

Nu får vi så, som beskrevet andetsteds, den inkluderende folkeskole. Det skal nok komme til at koste lærere. Parallelt med dette kan vi allerede nu få øje på, at kommunerne vil lukke cirka hver 7. skole.  Forklaringen er, at det vil være bedre for skoleleverne at gå på en stor skole, på trods af at der ikke findes undersøgelser, der kan bekræfte eller afkræfte kvaliteten af større eller mindre skoler. Ud over den uro, der vil følge med nedlæggelsen af de små skoler, kan det også komme til at betyde, at utilfredse forældre vil forsøge at erstatte den lille lokale skole med en friskole.

På længere sigt vil nedlæggelsen af yderligere et stort antal små skoler betyde, at ”udkants Danmark” atter bliver ramt med alvorlige konsekvenser til følge.