FORSIDEN » Danmark » Kultur » Kunst » Du læser nu:

Krisen kradser kunsten. Kradser kunsten krisen? – Af Lennart Larsen

Af admin

januar 14, 2010 Danmark, Kultur, Kunst Ingen kommentarer

Kunstmuseerne skal lede længe efter millionerne.
Kunsten skal ud, hvor folk færdes siger kulturministeren.

I Danmark har vi mere end 75 kunstmuseer (www.kunstonline.dk/diverse/museer) fordelt over hele landet
Langt de fleste af disse fører en stilfærdig tilværelse uden landsdækkende opmærksomhed, men det kan være at denne ubemærkethed ikke længere kan få lov at fortsætte. Kulturministeren præsenterede den 2. december sit kulturpolitiske udspil Kultur for alle, som lægger op til, at de kulturtilbud som findes på muséer, teatre og andre kulturinstitutioner skal integreres i danskernes hverdag.
Tiltaget kommer samtidig med at nogle af vores største kunstmuseer har ondt i økonomien og svært ved at skaffe sponsorerer til deres virksomhed, så måske kan Kultur for alle være med til at afhjælpe nogle af de problemer, som museerne kæmper med og samtidig glæde kulturministeren.

På kunstmuseet Louisianas hjemmeside kan man allerede læse følgende ”Man behøver ikke at interessere sig udtalt for kunst for at være medlem af Louisiana Klubben. Der er mange – også familier – der blot bruger stedet som et udflugtsmål; en tur langs kysten, en kaffe i cafeen, en koncert eller Louisiana Live om aftenen. Medlemmerne bruger kort sagt huset som meget mere end et museum.”  Et medlemskab koster 585 kr. årligt for ét par, børn op til 18 år er gratis, og som der skrevet står ”man behøver ikke at interessere sig udtalt for kunst.”


For 585 kr årligt har man faktisk adgang til et utroligt kolonihavehus i et attraktivt kvarter og lige ud til vandet. Frem til klokken 17.30 kan børnene blive parkeret i børnehuset mens forældrene hygger sig i parken og får gang i engangsgrillen og madkurven og nyder udsigten og det dejlige vejr.
Louisianas nye åbningstider på hverdage til klokken 22 gør det absolut attraktivt på en sommeraften at tage turen til Humlebæk og nyde mad, vand og udsigt i parken og undgå de høje priser i café og restaurant. På længere sigt kunne man forestille sig, at Louisiana fik etableret nogle fællesgrill rundt omkring i parken, og at man i butikken kunne købe spid med kød og grøntsager lige til at grille, hvis man ikke lige havde haft tid til at købe ind på vejen.

Også ARKEN opfordrer på sin hjemmeside til besøg i naturen ”Du kan også nyde udsigten i cafeen over Køge Bugt eller købe eksklusive danske designvarer i museumsshoppen. Kombiner også dit besøg på museet med en tur ud i naturen. Lige rundt om hjørnet ligger en af Danmarks skønneste sandstrande. Derudover ligger Ishøj Havn og det naturskønne område – Strandparken – 5 minutters gang fra museet.” og med sin nye indretning, hvor ARKENS butik ligger lige indenfor døren kan man komme publikum i møde ved at udvide sortimentet med, hvad der måtte være brug for til en vellykket tur på stranden. Arkens nye indretning betyder, at man ikke behøver at betale entré for at komme til butikken. Åbningstiderne er i dag ikke så generøse, som på Louisiana, men til gengæld indeholder sortimentet allerede fødevarer, så jorden er gødet for en mulig udvidelse, der vil kunne tilfredsstille det kræsne badepublikum.
 Således har butikken allerede citeret fra hjemmesiden:

Spumante Dejlig, velsmagende og frisk Prosecco med god smagsfylde. Lettere tør. 
Chips i form af  kaffebønner/rosiner/mandler/riscrisp og geletoppe, forskellige smagsvarianter
Lakrids by Johan Bülow Fem forskellige varianter
Suffolk mud relish (225 g)

Og også Acca Kappa creme, eau de cologne og læbepomade til huden og sidst men ikke mindst shampoo, der vil kunne muliggøre at din kæreste stiger op af havet som en skumfødt Venus.

Indrømmet, lige nu er sortimentet snævert, men Butikken vil selvfølgelig hurtigt kunne udvide og tilbyde øl, vand, konserves, solcreme, is og andre lækkerier, og på Arken kan man besøge butikken uden at skulle betale entré, Åbningstiderne er set i forhold til Louisiana meget begrænsede. Her kunne man så håbe, at det udvidede sortiment og øgede salg ville kunne medføre, at butikken kunne holde åbent uafhængigt af Museets øvrige aktiviteter, måske ikke døgnåbent, men som et brugbart alternativ til 7 – Eleven.
Det kræver ikke megen fantasi at kunne forestille sig en række indkøbsvogne placeret til højre ved Arkens ny indgangsparti, der således vil byde det nye publikum velkommen og signalere et alternativ til dit vanlige indkøbscenter, hvor du er velkommen til at købe ind.

Dette, som et par eksempler på, hvordan man med enkelte ændringer, kan udnytte eksisterende placering og indretning til, at skabe interesse hos andre grupper end dem museet for øjeblikket ser som sin målgruppe.
Læs næste gang ”Kultur, skyder vi med kanoner”

Lennart Larsen

Kommenter dette indlæg:

Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.

AdvertisementAdvertisementAdvertisementAdvertisement

RSS Politiken Politik (RSS)

RSS JP (RSS)

Sådan gør du

Klik på REGISTRER i øverste venstre hjørne, og følg vejledningen eller registrer/login i boksen nedenfor. - Når du laver et nyt indlæg, kan du med fordel tildele det en kategori, så det er lettere for andre at finde frem til. Er du i tvivl kan du sende en mail til info@samfundsdebat.dk med dit fulde navn og email adresse, så opretter vi dig. Herefter kan du let ændre din kode, når du har logget ind. Velkommen til samfundsdebat.dk

Log ind



Nye Kommentarer

  • Preben Sauerberg: Vi lever i verdens lykkeligste land, ifølge en international...
  • Haabet: "kan fru. Jensen administrerer et land og det der hører til....
  • C.Lykkeby: Kirken skyder sig selv i foden i en tid hvor medlems tallene...
  • C.Lykkeby: Du som privatperson bliver repræsenteret af den eller det pa...
  • elo1: PS....som du ved er vi forhenværende selvstændige erhvervdri...

RSS Information Politik

  • Danmarkshistorien er også filmskabernes 22. februar 2012
    Otte hjemmeværnsfolk står foran den nye biograf BioCity i Randers. Hver af dem holder en fakkel. En niende camouflageklædt person står lidt foran de andre, og han holder en fane. Højt og stolt. I højttalerne kører et lydspor fra BBC’s Her er London, og inde i biografen, der ligger på den i Randers nærmest mytologiserede Thor-grund, er der fyldt med caféborde […]
  • Thorning: Trængslen vil ikke forsvinde 22. februar 2012
    Selvom iagttagere kalder statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) håndtering af sagen om betalingsringen for amatøragtigt, så fortryder statsministeren ikke noget.Tværtimod er det en sejr, at regeringen har lyttet til den massive kritik, der har været af betalingsringen. Det siger Helle Thorning-Schmidt i et interview med Ritzau, efter regeringen onsdag val […]

annonce